Mærsk har afleveret regnskab for andet kvartal. Her er hovedpunkterne fra regnskabet:
* Helt som ventet viste Mærsk stor fremgang i andet kvartal, hvor der var større end ventet fremgang til alle tre hoveddivisioner Ocean, Logistics og Terminals. Både omsætning og driftsresultatet var som følge af Mærsks opjustering allerede kendt. Omsætningen voksede i andet kvartal til 14.230 mio. dollar mod 13.881 mio. dollar i samme kvartal året forinden, mens driftsresultatet før af- og nedskrivninger (EBIDTA) lød på 5064 mio. dollar mod 4737 mio. dollar sidste år. Fremgangen var drevet af de rekordhøje fragtrater som følge af stor efterspørgsel og manglende kapacitet.
* Mærsks hoveddivision - Ocean - kom bedre end ventet gennem kvartalet med et driftsoverskud (EBITDA) på 4400 mio. dollar mod ventet 4218 mio. dollar - estimaterne var dog indsamlet før mandagens opjustering. Samtidig viste fragtraterne en pæn stigning, da den gennemsnitlige fragtrate i Ocean-forretningen var på 3038 dollar per fyrrefodscontainer (FFE) mod ventet 2777 dollar per FFE. Til sammenligning var den gennemsnitlige fragtrate på 1915 dollar i andet kvartal samme år.
Enhedsomkostningerne, målt ved faste brændstofpriser, steg til 2039 dollar per FFE mod ventet 1984 dollar per FFE og mod en enhedsomkostning på 2021 i samme kvartal sidste år.
I regnskabet udtaler topchef Søren Skou, at der også er stærke udsigter for tredje kvartal, og at momentum ventes at blive fastholdt ind i årets sidste kvartal.
* I den strategisk vigtige division Logistics & Services steg både omsætning og driftsoverskud mere end ventet og landede på henholdsvis 2168 mio. dollar og 216 mio. dollar. Her var forud for opjusteringen ventet 2067 mio. dollar og 208 mio. dollar for de to poster. For driftsoverskuddet var der tale om en stigning fra 97 mio. dollar året forinden.
* Havnedivisionen Terminals & Towage leverede et driftsoverskud før af- og nedskrivninger (EBITDA) på 423 mio. dollar i kvartalet. Der var blandt analytikerne ventet 332 mio. dollar mod 237 året forinden.
* Efterspørgslen på containerfragt steg på globalt plan 19 pct. sammenlignet med andet kvartal af 2020.
Tabel over A.P. Møller-Mærsks regnskab for andet kvartal af 2021:

(e) = medianestimater indsamlet af A.P. Møller-Mærsk selv fra op til 18 analytikere inden regnskabet.
* = estimaterne er indsamlet inden Mærsks opjustering af forventningerne forud for regnskabet for andet kvartal. Derfor ligger særligt estimaterne for hele 2021 et godt stykke under Mærsks egne forventninger.
A.P. Møller-Mærsks egne forventninger til 2021:

Læs også: Danske Bank: Dette er den største risiko for markederne
Læs også: Privatøkonom: Derfor er aktiesparekontoen attraktiv
/ritzau/FINANS