Danske aktier faldt mandag, når man ser på C25-indekset.
Mere nøjagtigt blev det ledende indeks herhjemme sendt ned med 0,2 pct.
Der var dog stor forskel på dagens vindere og tabere.
Således steg Mærsk-aktierne mere end 7 pct. Omvendt dykkede aktien i biotekselskabet Pandora med knap 3 pct.
Ifølge Mads Zink, der er chefhandler i Danske Bank, kan uroen i Mellemøsten presse fragtraterne op, og det påvirker Mærsk, siger han til Marketwire.
Ligeledes har HSBC hævet sit kursmål på Mærsk til 17.500 kr. mod før 16.000 kr. Samtidig gentages anbefalingen 'køb', viser data fra Bloomberg.
Pandora-aktien er allerede dykket mere end 19 pct. i år. Det sker samtidig med, at prisen på sølv, som Pandora bruger i sine smykker, slår rekord på rekord.
Ørsted-aktien tiltrak sig også opmærksomhed.
Kreditvurderingsinstituttet Moody's Ratings har ændret sin udsigt for det danske energiselskab Ørsted fra stabil til negativ. Samtidig bekræftes selskabets langfristede udstederkreditvurdering på Baa2, skriver Bloomberg.
Mandag aften dansk tid ventes Ørsteds andet retsmøde at finde sted, skriver Finans. Ørsted har sagsøgt Trump-administrationen, da det danske selskab er blevet pålagt at stoppe sit arbejde med to havvindmølleprojekter i USA.
Ørsted-aktien lukkede i et fald på 2,2 pct.
Novo Nordisk-aktien lukkede for første gang i et fald siden årsskiftet. Aktien lukkede 0,6 pct. lavere. Siden årsskiftet lyder fremgangen for aktien på 16,6 pct.
Se hvordan resten af C25-aktierne klarede sig via linket her.

