Mærsk indgår forlig på millioner


Mærsk har indgået et forlig med Federal Maritime Commision hvor rederiet skal betale 1,9 mio. dollar - svarende til 12,2 mio. kr.
Forliget er for at have opkrævet detention og demurrage-afgifter fra tredjepartselskaber, der ikke formelt har været bundet af en kontrakt.
Mærsk har dog ikke indrømmet et lovbrud som del af forliget, lyder det fra Haider Anjum, der er senioranalytiker hos Jyske Bank.
»Beløbet er ubetydeligt, men Mærsk er samtidig blevet beordret til at ændre praksis,« forklarer analytikeren i en kommentar onsdag morgen.
Mærsk-aktien er steget med 25 pct. over det seneste år.