Der kan vente et langt mere usikkert indtjeningsgrundlag for Mærsk og resten af shippingindustrien som følge af en »giftig cocktail af forskellige geopolitiske faktorer.«

Sådan skriver Finans, der blandt har talt med senioranalytiker fra Sydbank Mikkel Emil Jensen.

»Vi kan risikere en situation, hvor fragtraterne ikke bare siver eller falder, men decideret kollapser,« siger han til mediet.

En kommende fredsaftale mellem Israel og Hamas kan få betydelig indflydelse på den globale containerindustri - det skyldes Houthi-bevægelsen i Det Røde Hav, hvis angreb sendte containerskibe på en længere rute syd om Afrika, hvilket har sendt fragtraterne i vejret.

Mærsk-aktien har haft en sur start på 2025, hvor B-aktien er gået tilbage med næsten 11 pct. 

Læs også: Vigtige inflationstal venter: Kan give store udsving i markederne

Læs også: Dansk investeringsfond om sin største position: 'Den tikker de bokse, som vi godt kan lide'