Det tyske containerrederi Hapag-Lloyd har indgået en aftale om at købe 100 pct. af aktierne i det israelske rederi ZIM Integrated Shipping Services for 4,2 mia. dollar - svarende til omkring 26,5 mia. kr.

Det skriver Bloomberg.

Prisen svarer til 35 dollar per aktie. Det repræsenterer en præmie på 58 pct. i forhold til ZIM's lukkekurs dagen før meddelelsen.

Købet, der forventes afsluttet inden udgangen af 2026, skal godkendes af den israelske stat. Transaktionen vil blive finansieret af Hapag-Lloyds egne kontanter samt ekstern finansiering på op til 2,5 mia. dollar.

ZIM vil fortsætte som et helejet datterselskab af Hapag-Lloyd efter transaktionen.

Hapag-Lloyd-aktien reagerer negativt på nyheden. Kursen sendes lige nu ned med 7,5 pct.