Mærsk ramt af modvind - mens aftale sendte Carlsberg til tops: Sådan gik handelsdagen


Danske aktier blev tynget af fragtaktier, de grønne aktier og sundhedsaktier, som var under pres mandag.
C25-indekset, der tæller de mest populære danske aktier, faldt med 1,1 pct. i dagens handel.
Det var især rederiet A.P. Møller - Mærsk, der blev barberet ned, mens bryggerikæmpen Carlsberg sprang op.
Læs også: Investor har stor tro på dansk selskab: Særlig formel kan sikre ‘evigt stigende aktiekurser’
Mærsk-aktien var for alvor under pres i dagens handel, hvor den faldt med 5,5 pct.
Faldet kommer i kølvandet på, at Mærsk og Hapag-Lloyd har truffet en fælles beslutning om, at man vil sejle gennem Suez-kanalen og Det Røde Hav i stedet for syd om Afrika via Kap Det Gode Håb.
Mærsk har nydt godt af stigende fragtrater, fordi man ikke har sejlet igennem Det Røde Hav, men der er udsigt til, at de kan komme under pres, lyder det fra Haider Anjum, der er analytiker hos Jyske Bank.
Ruten er den hurtigste vej fra Europa til Asien, men sejladsen har tidligere været suspenderet af Mærsk, fordi Houthierne, der er allierede med Hamas, har angrebet skibe. Det kan du læse mere om her.
Læs også: Ny lancering får storbank til at skrue op for forventningerne til ikonisk bilproducent
Carlsberg-aktien steg med 2,1 pct. i dagens handel.
Det sker, efter det danske bryggeri har annonceret et partnerskab med det japanske bryggeri Sapporo.
Partnerskabet handler om at danne et stort strategisk joint venture på tværs af Sydøstasien og Hongkong samt et partnerskab i Storbritannien.
Carlsberg får dermed fortsat lov til at producere og distribuere Sapporo Premium Beer i Malaysia, Hongkong og Singapore samt i Laos, Vietnam og Cambodja. Det kan du læse mere om her.
Carlsberg: +2,1 pct.
Danske Bank: +1,3 pct.
Pandora: +1,0 pct.
AL Sydbank: +0,9 pct.
Coloplast: +0,7 pct.
A.P. Møller - Mærsk B: -5,5 pct.
A.P. Møller - Mærsk A: -4,8 pct.
Ørsted: -3,3 pct.
Novonesis: -2,8 pct.
NKT: -2,5 pct.
Læs også: Mærsk-aktien i stort fald efter beslutning: Det kan det betyde ifølge analytiker
Læs også: Finanshus spår opjustering hos dansk selskab: 'Vil være en positiv udvikling'