Henter kommentarer

Mærsk reagerer på ulykke: Er 'forfærdet'


Det danske rederi A. P. Møller - Mærsk reagerer nu på en tragisk ulykke i Baltimore, hvor skibet Dali, der var chartret af Mærsk, er sejlet ind i Francis Scott Key-broen. 

Det har ført til broens kollaps. 

I en udtalelse til BT lyder det fra Mærsk, at man er »forfærdet« over broens kollaps: 

»Vores tanker går til alle dem, der er påvirket (af broens kollaps, red.),« skriver Mærsk.

Rederiet bekræfter i udtalelsen, at skibet Dali var chartret af rederiet.

»Ingen besætningsmedlemmer og intet personale fra Mærsk var ombord på skibet,« tilføjer Mærsk.

Ulykken har fået Mærsk-aktien til at dykke i tirsdagens børshandel. Det kan du læse mere om her