Det danske rederi Mærsk har midlertidigt suspenderet sin FM1 og ME11 services, som forbinder Fjernøsten med Mellemøsten og Mellemøsten med Europa.
Sådan lyder det fra Haider Anjum, der er senioranalytiker i Jyske Bank, som havde ventet, at det ville ske.
Beslutningen er nemlig truffet som en sikkerhedsforanstaltning for at sikre selskabets medarbejdere og skibenes sikkerhed.
- Det vil for Mærsk betyde lavere volumen, højere omkostninger, længere sejladser og mere uforudsigelige netværksskift. Det kan give pres på marginer, men generelt højere fragtrater bør kompensere for det, skriver Haider Anjum i en kommentar og tilføjer:
- Man fokuserer på at forsøge at skabe stabilitet i værdikæden, både for sig selv og sine kunder fremfor at udnytte højere spotpriser på disse markeder, hvilket vi vurderer, er den rette beslutning.
Mærsk-aktierne dykker op mod 0,5 pct. fredag.

