A.P. Møller-Mærsk vil sælge sin andel af det russiske havneselskab Global Ports Investments.

Det oplyser sidstnævnte i en kortfattet meddelelse fredag.

Mærsks havneselskab APM Terminals har oplyst ledelsen, at selskabet vil sætte gang i en proces for at sælge aktierne, lyder det i meddelelsen.

Læs også: Ny udvikling - Rusland truer amerikansk tech-gigant med alvorlige konsekvenser

APM Terminals ejer en andel på 30,75 pct.

Der er endnu ingen meldinger om en potentiel køber eller pris for aktieandelen.

Aktien i Global Ports Investments er styrtdykket - i omegnen af 80 pct. - siden Ruslands invasion af Ukraine 24. februar, og aktuelt er der ingen handel i den britiske notering.

Læs også: Aktiechef: Nu bør privatinvestorerne kigge mod danske aktier

Beslutningen sker i kølvandet af et stigende pres for Vesten til at droppe og forlade aktiviteter i Rusland. Mærsk har allerede meddelt, at man ikke laver ny forretning i Rusland. Desuden er nye bookinger til både Rusland og nabolandet Hviderusland suspenderet med undtagelse af medicin og humanitære forsyninger.

Mærsk har været en del af det russiske havneselskab i knap ti år, da de købte sig ind i Global Ports Investment gennem APM Terminals i efteråret 2012.

.\˙ MarketWire