En af verdens mest magtfulde topchefer i den globale finansverden, adm. direktør i JPMorgan Jamie Dimon, ser lige nu paralleler til forløbet op til finanskrisen i 2008.

Det sagde han til et arrangement mandag aften, hvor han blev spurgt ind til konkurrencesituationen mellem de store banker og finansinstitutioner. Han ser lige nu en iver efter at låne penge ud, som minder ham op perioden op til krisen.

»Desværre så vi det samme i 2005, 2006 og 2007 – næsten præcis det samme. Dengang løftede den økonomiske fremgang alle, og alle tjente mange penge,« lød det fra Jamie Dimon mandag ifølge Bloomberg.

Han slog fast, at JPMorgan ikke er villige til at give risikable lån bare for at øge deres renteindtægter, men tilføjede:

»Jeg ser flere aktører gøre dumme ting. De gør simpelthen dumme ting bare for at skabe kunstig vækst i deres indtjening.«

JPMorgan er den største bank i USA, og er kendt for at være kommet gennem finanskrisen som en af vinderne. Banken overtog blandt andet de kriseramte banker Bear Stearns og Washington Mutual under krisen. 

Millionærklubben

Stemningen omkring de danske aktier synes at være på et nulpunkt, efter et nyt tørt kurshug til medicinalgiganten Novo Nordisk mandag. Efter en stærk start på året er C25-indekset nu nede med 4 pct. i 2026 og nedturen for Novo Nordisk er nu så voldsom, at aktien er nede med 75 pct. fra toppen. Spørgsmålet er, hvor det efterlader investorerne, og om der stadig kan være gode investeringsmuligheder i de danske aktier. Det diskuterer Millionærklubben med chef for danske aktier i Danske Bank Asset Management Esben Saxbeck Larsen og chefanalytiker i Svenssen & Tudborg Lau Svenssen. Vært: Adam Geil