Han har prøvet begge dele. Rig og fattig. Men efter han fik penge på lommen, fik han pludselig et nyt syn på dem.

Serieiværksætter og millionær Martin Thorborg fortæller i seneste afsnit af B.T.s podcast 'Spar Kassen', hvordan han gik fra at være 'bonderøven fra Bagsværd' til at blive millionær. 

For hvordan føles det at have så mange penge, når man før har stået med tomme lommer? 

»Det røvsyge svar er, at mange penge egentlig er lidt ligegyldigt. Lykke i livet består meget af glimt – det er de øjeblikke, hvor ting lykkes. Penge er bare en flad ting, når man har dem,« siger han.

Martin Thorborg husker tydeligt et af de lykkeligste øjeblikke fra sit liv, før han fik millionærstatus. Som 20-årig stod han nemlig som en flad iværksætter, men fik en dag stukket 100 kroner i hånden af sin far.

»Jeg havde ikke en femøre. Jeg kan stadig huske lykkefølelsen af at stå med en 100 kroneseddel og gå op og købe en burger, som jeg så kunne stå og nyde. Det er et af de der små glimt,« siger han. 

Martin Thorborg fortæller videre, at selvom det kan lyde prangende at have udsigt over Øresund, kan alle i Danmark tage deres cykel og kigge på det samme hav, som han bor ud til. 

»Den største forskel er nok det med trygheden. Jeg er ikke så bekymret for i morgen, om jeg kan betale min husleje, eller om der kommer en uventet regning,« siger han og fortsætter:

»Den største glæde ved at have mange penge er, at jeg ikke skal tænke så meget på penge. Det er selvfølgelig også en kæmpe ting.« 

Du kan høre mere om iværksætterens syn på lykke og rigdom 10 minutter inde i podcasten Spar Kassen på enten Spotify, i Apple Podcast, eller hvis du trykker play herunder:

Spar kassen

Dagens episode er sponseret af MineTilbud. Med MineTilbud app’en får du et samlet overblik over alle tilbudsaviser inden for dagligvarer, hus og have, bolig og indretning og elektronik. Hent Minetilbud app’en nu og sammenlign priser og udvalg på tværs af butikker og brands, så du nemt kan spotte det gode tilbud, planlægge dine indkøb. Martin Thorborg, en af Danmarks mest kendte iværksættere, kommer med spareråd og tip til at spare penge. Han har et helt centralt budskab med til lytterne.  Vært: Niels Philip Kjeldsen, journalistisk chef på B.T. Gæst: Martin Thorborg, iværksætter og direktør Producer: Kasper Riising Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen, journalistisk chef på B.T. Få konkrete og gratis råd til at træffe bedre økonomiske valg i dit liv ved at skrive dig op til nyhedsbrevet Spar Kassen fra Niels Philip Kjeldsen: https://www.bt.dk/privatoekonomi/spar-kassen-faa-konkrete-og-gratis-raad-til-at-traeffe-bedre-oekonomiske

Læs mere: Topledelsen sælger ud af Bavarian Nordic-aktier for over 34 millioner kroner

Læs mere: Ændringer i vigtigt indeks - kendte aktier sendt kraftigt op

Artiklen er oprindelig udgivet af B.T.