24 milliarder dollar. Eller med andre ord 158 mia. kr.

Så mange penge kan der blive barberet af Mark Zuckerbergs formue efter Meta-aktien i det amerikanske eftermarked rasler ned med mere end 20 pct., skriver Bloomberg.

Aktien bliver blandt andet straffet voldsomt efter selskabet ikke har rapporteret vækst i brugere på det sociale medie Facebook i fjerde kvartal sammenlignet med samme periode sidste år.

Læs også: Meta-aktien bløder: Taber mere end en femtedel af værdien

Fortsætter kursfaldet, når det amerikanske marked åbner i eftermiddag, efterlader det topchefen i Meta med en nettoformue på omkring 97 mia. dollar mod nuværende 120,6 mia. dollar.

Dermed risikerer han at blive skubbet af listen over de 10 rigeste mennesker i verden for første gang siden juli 2015.

Tesla-topchefen Elon Musk er ifølge Bloombergs Billionaires Index verdens mest velhavende med en formue på 234,5 mia. dollar. På andenpladsen finder man Amazon-stifter Jeff Bezos med en formue på 175,8 mia. dollar, og på tredjepladsen franske Bernard Arnault, topchef i LVMH Moët Hennessy, med en formue på 171,6 mia. dollar.

Læs også: Regeringen: Streamingtjenester skal betale mere til danske film

Læs også: ​Aktionærværdi forsvandt for milliarder - sådan vil Novo undgå, at det sker igen