Den markante nedtur på de amerikanske markeder fortsætter i tirsdagens aktiehandel. 

Alle de tre ledende indeks - Dow Jones, S&P 500 og Nasdaq - falder med mere end 1 pct. omkring kl. 17 dansk tid. 

Det er særligt teknologiaktierne i Nasdaq-indekset, der bliver solgt fra i tirsdagens handel. Sådan ser det ud lige nu: 

Kendte aktienavne som Nvidia bliver sendt ned med knap 3 pct. inden morgendagens regnskab, mens Amazon-aktien falder 3 pct. og Micron-aktien falder 5 pct. 

Meta-aktien bliver 2 pct. mindre værd og Tesla-aktien falder med 1,5 pct. 

»Appetitten på AI (kunstig intelligens, red.) er under pres pga. bekymringer om cirkularitet og boblefrygt,« udtaler senioranalytiker Ipek Ozkardeskaya fra Swissquote til Bloomberg.

Diskussionen om en boble blandt aktier med eksponering mod kunstig intelligens har præget markedet de seneste uger. Det skyldes blandt andet milliardstore aftaler mellem mange af de store teknologiselskaber i USA, der skaber en cirkulær frygt i markedet. 

Samtidig er værdiansættelserne på nogle af de mindre selskaber steget markant. Det har blandt andet fået Sydbank til at advare mod netop disse aktier. 

»Naturligvis er der også AI-aktier, der er prisfastsat ekstremt dyrt og endnu ikke har etableret en sund indtjeningsplatform. Her skal man som investor selvfølgelig være langt mere varsom,« skrev aktieanalysechef Jacob Pedersen i sin seneste udgave af Aktiestrategi.

Selvom aktierne i USA målt på S&P 500-indekset har kurs mod sin fjerde dag i streg med kursfald, kan vi endnu ikke tale om en korrektion. Det er et kursfald på 10 pct. fra en nylig top. 

Således er S&P 500-indekset 'kun' nede med 4 pct. fra toppen. Zoomer man dog ind på IT-sektoren nærmer vi os, da den er nede med 8 pct. fra toppen. 

Millionærklubben

Noget tyder på, at udviklingen af kunstig intelligens er et godstog i fart, der næppe er til at stoppe. Men hvilke elementer af udviklingen er særligt vigtige at holde sig for øje, og hvem kommer til at tjene penge på det? Millionærklubben spørger Dr. Michael Green fra Desupervised, hvad der venter efter de efterhånden godt kendte store sprogmodeller som fx ChatGPT. I studiet sætter Lars Persson scenen for dagens marked og leverer tekniske analyser på nogle af de mest populære AI-aktier. Vært: Bodil Johanne Gantzel

Millionærklubben Eksklusiv: Når magtbalancer forskydes
2025 har i den grad rykket ved verdens tilstand, og særligt USA’s præsident, Donald Trump, har været med til at ryste posen og sætte globale magtbalancer i bevægelse. Men kan den slags nybrud overhovedet bringe reel og længerevarende udvikling med sig, eller er der snarere tale om en midlertidig storm i et glas vand? Onsdag den 26. november undersøger Millionærklubben verdens aktuelle økonomiske tilstand og debatterer, om tidernes skiften kan bidrage til nye og interessante investeringer.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske
Steen Jacobsen, selvstændig investor, bestyrelsesmedlem og rådgiver,
og Thomas Thygesen, aktiestrategichef hos SEB.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer