Henter kommentarer

Markant kursstigning i Asien: Her er dit finansielle overblik tirsdag


Godmorgen og velkommen til dagens finansielle overblik.

Denne korte uge byder på en række spændende tal for den økonomiske udvikling. Der kommer blandt andet tal for udviklingen i den europæiske inflation, samt jobskabelsen i USA – det såkaldte kongetal.

Vi starter dog lige i Kina. Aktierne i Hong Kong stiger markant, hvilket især drives af teknologivirksomheden Xaiomi Corp., som kunne præsentere sin første elektriske bil. Aktiestigningen kan fortsætte ind i 2. kvartal, vurderer Dickie Wong, der er forskningsdirektør hos investeringsservice virksomheden Kingston Securities Ltd.

»Jeg tror stærkt på, at både de indenlandske (Kinesiske red.) børser og Hong Kong-børser allerede er ved at nå bunden, og genopretningen kunne fortsætte ind i andet kvartal,« fortæller han.

Det skriver finansmediet Bloomberg.

Læs mere: Formuetjek: 'Pas på! – verden er ikke altid god'

Vi starter ugens første finansielle overblik i Asien.

Kinesiske aktier er lidt blandede her til morgen. Hang Seng-indekset med base i Hong Kong stiger markant med næsten 2,3 pct., mens det kinesiske aktieindeks CSI 300 falder med næsten 0,3 pct.

Japanske aktier starter mere roligt ud, når man kigger på det ledende Nikkei-indeks, som falder med lige knap 0,2 pct.

Europæiske aktier ser ikke ud til at være helt tilbage fra påskeferie, når de europæiske markeder åbner om få timer. Futures for Stoxx 50-indekset, der består af 50 aktier i store europæiske virksomheder, indikerer ingen større ryk i indekset.

Amerikanske aktier tegner sig til at tage en lille nedtur tirsdag, når markedet åbner i eftermiddag. Futures for det tonegivende indeks S&P-500 og det teknologitunge indeks Nasdaq ser begge ud til at falde let med 0,1 pct., mens Futures for det defensive Dow Jones-indeks ser ud til at falde lidt tungere med 0,3 pct.

Olieprisen stiger. En tønde af den amerikanske WTI-olie koster tirsdag 84,10 dollar, mens den europæiske Brent-olie koster godt 87,81 dollar.

Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. En stigende oliepris indikerer økonomisk vækst, mens et fald kan være tegn på det modsatte. Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.

Guldprisen ligger roligt efter at have været oppe i det højeste nogensinde ifølge Bloomberg. Guld handles således til en pris på 2252 dollar pr. ounce.

Guldet er værd at følge, fordi guld opfattes af mange som en sikker havn i krisetider og har historisk klaret det godt i perioder med modvind på aktiemarkedet.

Kryptovalutaen bitcoin er faldet ifølge Bloomberg. Den digitale mønt koster nu omkring godt 66.986 dollar.

Læs også: Milliardforvaltere: Her er 5 ETF'er, der kan berige din portefølje

Læs også: Kinesisk bilgigant laver milliardoverskud – men ekspert advarer om, at priskrig vil koste