Henter kommentarer

Markant nedtur for Vestas efter nedjustering: Milliarder forsvinder fra markedsværdien


Vestas-aktien er mandag blevet kastet ud i et giftigt fald. 

Omtrent en halv time inden børsluk onsdag er Vestas-aktien således nede med 7,3 pct. 

Det betyder også at selskabets markedsværdi dykker med et millardstort beløb. I forhold til lukkekursen fredag i sidste uge, ser der således ud til at forsvinde 12,7 mia. kr. i markedsværdi mandag, viser data fra Bloomberg. 

Nedturen mandag kommer efter, at Vestas mandag eftermiddag afslørede overfor investorerne, at man regner med at tjene færre penge i 2024, end man tidligere havde meldt ud. Det kan du læse mere om her

Vestas nedjusterer nemlig sine forventninger til EBIT-marginen før særlige poster, hvor vindmøllekæmpen nu venter 4-5 pct. for helåret mod tidligere 4-6 pct.

EBIT-marginen kaldes også for overskudsgraden, og den følges nøje af investorer og analytikere, da nøgletallet er et udtryk for, hvor stor en del af omsætningen i virksomheden, der er tilbage, når selskabet har betalt sine driftsomkostninger.

Ifølge Per Hansen er der tre årsager til, at investorerne sender aktien ned i mandagens handel: 

»Investorerne er nervøse for om Vestas kan nå helåret på de nye og nedjusterede estimater,« skriver han i en kommentar. 

Derudover kan der være frygt for, om Vestas kommer til at nå deres ambition om en EBIT-margin på 10 pct. i 2025 og om inflationen er en større udfordring og om salgspriserne (de priser som ordrer er taget ind på) er tilstrækkelig høje, lyder det fra økonomen.

Kigger man på, hvad analytikerne mener om Vestas-aktien lige nu er der lidt blandede holdninger. Der er i alt 36 analytikere, der dækker aktien og af dem har 21 en købsanbefaling. 11 analytikere anbefaler hverken at købe eller sælge lige nu, mens 4 analytikere anbefaler at sælge.  

Læs også: Legendarisk investor har solgt massivt ud af vinderaktie - dansk investor blev 'glad, da jeg hørte det'

Læs også: Vestas med opsigtsvækkende melding før regnskabet - justerer forventningerne til året