Krigen i Mellemøsten har sendt danske aktier på en rutsjebanetur op og ned på børsen.

Energipriserne er også gået på himmelflugt, og det har skabt en bekymring for, om inflationen kan gå hen at blive en problem.

Det presser risikovilligheden hos investorerne, lyder det fra Martin Juul-Olsen, der er markedsanalytiker hos eToro.

Han ser et tydeligt billede af hvilke danske selskaber, som er blevet ramt af den geopolitiske uro.

»Selskaber med lav olie eksponering har vist modstandsdygtighed, mens virksomheder med tynde marginer og høj råvareafhængighed er mest sårbare,« lyder det fra markedsanalytikeren.

Han fremhæver her Rockwool, der bruger mange fossile brændsler i produktionen, og FLSmidth, der kan blive presset af udsigten til lavere global aktivitet, som selskaber, der kan komme til at mærke konsekvenserne af krigen.

Selskaber som Ambu og Carlsberg kan også blive ramt af, at investorerne søger væk fra selskaber med lave marginer, hvor selv beskedne prisstigninger spiser af bundlinjen, lyder det.

»Spørgsmålet er nu, om konflikten forbliver en kortvarig chok, der gradvist indprises – eller om den udvikler sig til en længere krise. Historisk har geopolitiske chok ofte haft kortvarige effekter på aktiemarkederne,« uddyber han.

Læs også: Det klør i Lau Svenssens hænder: Denne aktie køber jeg måske i dag

Læs også: Årsopgørelsen er på vej: Det skal investorerne holde særligt øje med

Millionærklubben

Krigen i Mellemøsten har med al tydelighed vist, at stemningen i aktiemarkedet kan vende på en femøre.  Så bør du gå til weekend med større forsigtighed, end du plejer? Det, og meget mere, debatterer Millionærklubben fredag med chefanalytiker Lau Svenssen fra Svenssen & Tudborg i studiet og aktiechef Michael Friis Jørgensen fra HC Andersen Capital på telefonen.  Vært: Bodil Johanne Gantzel