Henter kommentarer

Medicinalgigant med ny stor plan - aktien straffes


Et stort navn indenfor medicinalbranchen har udsigt til prygl, når det amerikanske aktiemarked åbner klokken 15:30 dansk tid.

Moderna falder nemlig 7,2 pct. i formarkedet. 

Det sker efter selskabet, som især er kendt for at producere coronavacciner, har annonceret en ny stor plan, der både indeholder nye produkter og besparelser. Det skriver CNBC.

Moderna vil spare 1,1 mia. dollar i udgifter, svarende til 7,4 mia. kr. frem mod 2027. Samme år forventer selskabet at have 10 nye produkter på gaden, men samtidig vil Moderna sætte udviklingen af visse produkter på pause.

Moderna-aktien har haft en svær periode på det seneste. Aktien er nede med 46,2 pct. de seneste tre måneder, og med en aktiekurs, som lukkede i 79,50 dollar onsdag, er der langt op til storhedstiden under corona, hvor kursen var oppe over 450 dollar.

Læs også: 

Læs også: