Moderna-aktien bliver sendt ned med op til 12 pct. i dagens handel, efter den amerikanske lægemiddelmyndighed FDA har afvist en ansøgning om at få godkendt en vaccine mod influenza.
Det skriver CNBC.
Den amerikanske medicinalkæmpe har fortalt, at beslutningen strider imod, hvad selskabet tidligere har fået at vide af myndigheden, ifølge mediet. Selskabet startede på baggrund af positiv feedback et fase 3-forsøg af den potentielle vaccine kaldet mRNA-1010.
Moderna skriver ifølge mediet, at den amerikanske lægemiddelmyndighed har gjort indsigelser mod forsøgsdesignet - noget som FDA ellers tidligere har godkendt.
Det amerikanske selskab har anmodet om et møde med FDA for at forstå, hvad der skal ske herfra.
Moderna-aktien er steget med næsten 36 pct. det seneste år.
Læs også: Lau Svenssen satser på stor dansk aktie: Tror den kan stige mere end 100 pct.
