Aktien i den danske medicingigant Novo Nordisk passerede tirsdag kort tid efter børsåbning kurs 1000 kr.
Det er første gang, at aktien er oppe og kysse den symbolske grænse.
Det skete omkring klokken 9.15, da aktien var oppe med 0,6 pct.
I skrivende stund er aktien dog nede under 1000 kr. igen i kurs 998,8 kr.
C25-selskabet har den seneste tid været i søgelyset, da deres nye fedmemiddel Wegovy har taget kegler især i USA, men også herhjemme i Danmark. Novo Nordisk, der især er kendt for deres diabetesmedicin, har med denne nye medicin bevæget sig ind på et nyt marked.
For knap to uger siden kunne virksomheden også løfte sløret for deres årsregnskab med et stærkt resultat for 2022. Blandt andet steg deres salg i 2022 med 26 pct. målt i danske kroner.
Novo Nordisk er det klart største børsnoterede selskab herhjemme med en markedsværdi på 2277 mia. kr.
Siden årets start er aktien oppe med 6,5 pct.
Læs også: Analytikerne: Sælg denne C25-aktie
Læs også: Danske Bank: Sådan skal du forberede dig til dagens gysertal

Stor guide: 57 geniale gaver


















