Danske Novo Nordisk planlægger angiveligt at sælge sin vægttabsmedicin gennem den amerikanske platform Hims & Hers. Det oplyser kilder med kendskab til sagen til Bloomberg.

Meldingen kommer som en stor overraskelse, da Novo Nordisk så sent som i februar sagsøgte netop Hims & Hers for at lancere en kopi af vægttabspillen Wegovy. Det nye samarbejde tyder dog på, at de to selskaber nu har lagt den juridiske konflikt bag sig.

»Vi er altid i dialog med virksomheder, der kan hjælpe med at forbedre patienters adgang til FDA-godkendte lægemidler. Disse samtaler finder sted løbende,« lyder det i et skriftligt svar fra Novo Nordisk ifølge mediet.

Det er ikke første gang, parterne forsøger at finde fælles fodslag. En lignende aftale blev dog revet over af Novo Nordisk i 2025, da Hims & Hers nægtede at indstille salget af kopimedicin.

Novo og Hims forventer at annoncere det nye partnerskab så tidligt som mandag, skriver Bloomberg.

Nyheden har allerede sendt chokbølger gennem aktiemarkedet, hvor Hims-aktien steg med hele 40 pct. i eftermarkedet. Det sker efter et hårdt 2026 for selskabet, hvis aktie ellers er faldet 52 pct. i år. Novo Nordisks amerikanske notering steg samtidig med 2,1 pct. i eftermarkedet.

Læs også: Her er årets første topscorer hos økonom: Aktien har leveret 'stærkt comeback'

Læs også: Olieprisen i ekstrem udvikling

Millionærklubben Eksklusiv: Det regner med udbytter - hvor skal de investeres?
Det er den tid på året, hvor ikke bare foråret ruller ind over land – det gør også masser af udbytter fra de børsnoterede selskaber. For mange er det måske en kærkommen lejlighed til at forsøde tilværelsen en smule, men skal du ikke bruge pengene til noget specifikt her og nu, er geninvestering i markedet en oplagt mulighed.
Til dette eksklusiv-arrangement onsdag den 25. marts sætter Millionærklubben fokus på udbytter og debatterer, hvordan man som privat investor håndterer udbytteaktier i porteføljen. I løbet af aftenen bliver du også klogere på, hvilke muligheder panelet ser i de aktuelle markeder, og hvor de selv ville placere eventuelle udbytter for derved at få mest muligt afkast ud af dem fremover.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Ole Søeberg, aktiestrateg hos Brock Milton Capital og stifter af Nordic Investment Partners,
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
og Michelle Nørgaard, investor og aktiestrateg.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer