Henter kommentarer

Medie: Saudi-Arabien tilbyder investeringer til Iran for at dæmpe krigen mellem Israel og Hamas


Saudi-Arabien er kommet med et opsigtsvækkende tilbud til Iran ifølge et stort medie. 

Saudi-Arabien vil have Iran til at stoppe sine allierede i at udvide konflikten mellem Israel og Hamas. Til gengæld har Saudi-Arabien tilbudt det hårdt sanktioneret land investeringer og samarbejde. 

Historien om det mulige tilbud er bragt af Bloomberg News på baggrund af anonyme kilder.

Læs også: 

Iran er en af Hamas store støtter, og landet har tidligere trænet medlemmer af gruppen, skriver mediet.

Det vides endnu ikke om Iran har reageret på det angivelige tilbud fra det store arabiske land. 

Iran og Saudi-Arabien har historisk set ikke haft et godt forhold til hinanden. Saudi-Arabien samarbejder meget med Vesten og er allieret med USA, som Iran anser som en af landets største fjender.

Den langvarige strid mellem Hamas og Israel er brudt ud igen på fuldt blus den seneste tid, hvilket også medførte frygt for en større krig mellem flere parter i regionen.

Hamas trængte ind i Israel 7. oktober i et angreb, som kostede 1.200 israelere livet. Siden har Israel bombet Gazastriben, hvilket ifølge sundhedsministeriet i Gaza har kostet 15.000 mennesker livet.

Læs også: 

Læs også: