Gennem selskabet SpaceX er Elon Musk lige nu i gang med at undersøge muligheden for at rejse 40 mia. dollar i en finansieringsrunde med henblik på at købe Nvidia-chips.

Det skriver Financial Times på baggrund af informationer fra kilder, der er bekendt med sagen.

Finansieringsrunden forventes at være ledet af den private kapitalgruppe Apollo Global Management.

Årsagen er, at Musk ønsker at øge sin satsning på chipproducentens avancerede teknologi, skriver mediet.

SpaceX skulle angiveligt være i gang med at søge om at rejse godt 10 mia. dollar i banklån og 30 mia. dollar i gæld med investeringsgrad for at finansiere sin kæmpe chipordre. Handlen forventes afsluttet i 2027.

Apollo har ikke ønsket at kommentere historien over for Financial Times. Og hverken SpaceX eller Nvidia har reageret på anmodninger om en kommentar.