Forretningskvinden Alice Huang er tilsyneladende knyttet til Nvidias største konkurrent i Kina, nemlig selskabet Huawei.

Det skriver finansmediet CNBC om kvinden, der er mistænkt for at være kinesisk spion og som desuden har haft en affære med den tidligere topchef i Nvidia, Jensen Huang.

Alice Huang skulle, ifølge mediet, have ejet aktier i selskaber, der har gavnet Huawei samtidig med, at hun drev forretning med Nvidia.

Det er informationer, som det private efterretningsfirma Tesari har delt med CNBC.

Selskaber med tilknytning til Alice Huang har været involveret i at levere Nvidia-regnekraft til Huawei, viser dokumenter, som CNBC har gennemgået.

Det skete omkring december 2023, hvilket er samtidig med, at hun og Jensen Huang første gang blev set sammen offentligt.

De informationer kommer på et tidspunkt, hvor der fortsat graves og spekuleres i konsekvenserne af Jensen Huangs forhold til Alice Huang.

Forbindelsen mellem den formodede spion og Huawei er ifølge analytikerne hos Tesari så snørklet, at det giver dem en mistanke om, at den netop er skabt til bevidst at tilsløre relationen, skriver mediet.

Ingen af de involverede parter har vendt tilbage på CNBCs henvendelser.

Nvidia kommer 17. november med regnskab. Det er blevet udlagt som et regnskab, der bliver et af de vigtigste i selskabets historie.