Et fly skulle ifølge flere meldinger være styrtet ned mandag formiddag.

De første meldinger gik på, at der var tale om et passagerfly, men der var angiveligt tale om et amerikansk militærfly, ifølge ritzau.

Tidligere mandag sagde tre afghanske embedsmænd, at flyet tilhørte Afghanistans statsejede selskab Ariana Afghan Airlines, ifølge nyhedsbureuaet.

Det afviste topchefen, Mirwais Mirzakwal, dog.

- Der har været et flystyrt, men det tilhører ikke Ariana. De to fly fra Ariana i dag er fra Herat til Kabul og fra Herat til New Delhi, og de er begge uskadte og i sikkerhed, siger Mirzakwal til Reuters.