Henter kommentarer

Mette Frederiksen til investorer: I skal købe våbenaktier


I skal investere i våbenaktier.

Det er den direkte og opsigtsvækkende opfordring fra Mette Frederiksen (S) onsdag formiddag ved Regeringens pressemøde om forsvaret.

Her opfordrer hun investorer, banker og pensionsbranchen til at se mere positivt på investeringer i våbenindustrien.

»Man kan jo værne om sit land på mange måder, og i mange år har investorer og banker og pensionskasser været tilbageholdende med at investere i forsvarsindustrien. Det samme gælder for Den Europæiske Investeringsbank,« lød det fra statsministeren, som fortsatte:

»Det er vores klare opfordring fra regeringen, at det kommer til at ændre sig.« 

Hun understregede, at offentlige midler ikke kan gøre det alene. 

»Vores indtryk er, at pensionskasserne og andre investorer har navigeret i det trusselbillede, der har været gældende. Nu er der et nyt trusselbillede,« sagde statsministeren ved pressemødet. 

Hos brancheorganisation Forsikring & Pension, F&P, hilser man meldingen om et styrket forsvar velkommen. Det kan du læse mere om her

Læs også: Forsvarsaktier er stukket af – så kraftigt er de steget

Læs også: Aktiechef ser potentiale i våbenaktier – du skal være med på det her