Microsoft har fået en halvlederdesigner lokket til sig fra Apple, oplyser folk med kendskab til sagen til Bloomberg News.

Softwaregiganten har ansat Mike Filippo til at arbejde med processorer i cloudforretningen Azure.

En talsmand for Microsoft bekræfter ansættelsen af Mike Filippo, som også har arbejdet hos Arm og Intel.

Ansættelsen tyder på, at Microsoft accelererer udviklingen af egne chip til sine egne servere, der driver Azure. Fokus på de brugerdefinerede chip ses også hos Alphabet, der er moderselskab for Google, og hos Amazon, der er Microsofts største cloud-rivaler.

For Apple markerer Mike Filippos exit endnu et tab af en højprofil ingeniør, skriver Bloomberg News.

Indtil nu har Microsoft brugt processorer fra Intel og Advanced Micro Devices, AMD, i sine Azure-servere.

Microsoft stiger 1,2 pct., og Apples aktiekurs øger 0,2 pct. på samme tid.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: Grønt lys til åbne kulturinstitutioner og højskoler fra søndag

Læs også: Danske bankaktier brager i vejret

.\˙ MarketWire