Henter kommentarer

Mikkel sparer op til drømmepension: 'Jeg vil selv bestemme, hvornår jeg stopper'

28-årige Mikkel Wind drømmer om at kunne gå tidligere på pension.
28-årige Mikkel Wind drømmer om at kunne gå tidligere på pension. Foto: Privatfoto.
Vis mere

Selvom han kun har investeret i ét år, har 28-årige Mikkel Wind allerede en klar plan.

Han drømmer om at kunne trække sig fra arbejdsmarkedet, når han selv har lyst – uden at gå på kompromis med sin levestandard.

»Mit ultimative mål er at skabe lidt mere frihed, når jeg gerne vil væk fra arbejdsmarkedet, så jeg kan gøre det, når jeg har lyst, og uden at skulle gå for meget på kompromis med mine levestandarder,« forklarer Mikkel Wind, der til daglig er selvstændig kiropraktor.

Den unge investor er en del af en voksende tendens i Danmark.

For ifølge de seneste tal fra Finans Danmark var der ved udgangen af 2023 omtrent 1,4 millioner voksne investorer i Danmark. Det svarer til, at tre ud af ti voksne danskere investerer.

Siden 2019 er antallet af investorer vokset med mere end en kvart million, hvilket svarer til en fremgang på 23 procent i antallet af danskere, der investerer.

Mikkel Wind er da også klar i mælet, når det kommer til, hvilke råd han har til andre, der drømmer om at investere:

»Hvis jeg skulle give den 20-årige version af mig selv et godt råd, ville det være at starte tidligere og turde kaste sig ud i det. Læringen skal nok komme hen ad vejen – man skal bare i gang,« siger han og fortsætter:

»Det kan næsten kun være en dårlig idé ikke at investere,« lyder det fra den 28-årige kiropraktor, der henviser til, at ens penge bliver mindre værd, hvis de 'blot' står på en bankkonto.

Han planlægger derfor også at investere sin etårige datters børneopsparing og give hende nogle gode økonomiske vaner med på vejen.

»Jeg håber, at det giver hende et økonomisk forspring, når hun en dag skal købe en bolig. Måske kan det være med til at forsøde hendes tilværelse,« fortæller den unge investor.

For Mikkel Wind har det altid givet mening at investere, da man på den måde kan få mere værdi for sine penge. Det er dog først nu, at han har haft et stort nok økonomisk råderum til at komme i gang.

Af den grund deltager han også i Millionærklubbens Aktiespil, hvor omkring 28.000 danskere konkurrerer om fede præmier – blandt andet en førstepræmie på 200.000 kroner på en investeringskonto i Saxo Bank.

»Det har været en rigtig god måde at få noget mere erfaring på – uden at risikere at miste penge. Jeg lytter dagligt til Millionærklubbens podcast, så det er sjovt at prøve at finde 'vinderaktierne',« siger han.

Du kan også selv deltage i Millionærklubbens Aktiespil, hvor du kan vinde en række fede præmier. Du kan se præmierne HER og tilmelde dig HER.

B.T. og Euroinvestor vil i den næste tid sætte fokus på en række danske investorer og deres tanker om investering. Én af dem er 53-årige Birgitte, der ligger i toppen af Millionærklubbens Aktiespil. Du kan læse Birgittes historie HER.