En amerikansk milliardær er kommet med et opsigtsvækkende råd til at finde den store kærlighed.

Det er Bill Ackman, der ellers er kendt for sine investeringer på aktiemarkedet, der er kommet med det opsigtsvækkende datingråd. 

Det er et råd til, hvordan du skal få kontakt med ham eller hende, du er interesseret i og et råd, som med milliardærens ord, har gjort, at han har mødt en masse spændende mennesker.

Rådet er simpelt. Du skal ifølge Bill Ackman 'bare' indlede din samtale med spørgsmålet 'Må jeg møde dig'.

Kombinationen af høflighed og god grammatik har været en gylden opskrift på at møde nye mennesker, mener han:

»Jeg hører fra mange unge mænd, at de synes, det er svært at møde unge kvinder i offentlige sammenhænge. Med andre ord har onlinekulturen ødelagt evnen til spontant at møde fremmede. Derfor tænkte jeg, at jeg ville dele et par ord, som jeg selv brugte i min ungdom for at møde nogen, jeg fandt interessant,« skrev Bill Ackman i et opslag på X.

»Jeg spurgte: ‘Må jeg møde dig?’ før jeg gik videre i en samtale. Jeg fik næsten aldrig et nej,« afslørede han.

»Jeg mødte mange virkelig interessante mennesker på den måde. Jeg tror, at kombinationen af korrekt grammatik og høflighed var nøglen til, at det virkede. Du kan jo prøve det. Og ja, jeg tror også, det vil fungere for kvinder, der søger mænd, såvel som for interaktioner mellem personer af samme køn.«

Rådet er i hans optik bare et par kloge ord fra en ældre, lykkeligt gift mand, der bekymrer sig om den næste generations lykke.

Rådet har imidlertid affødt en stribe af reaktioner var skeptikere: