En række af landets rigeste har kritiseret det socialdemokratiske forslag om formueskat, men Jacob Jelsing, Danmarks 99. rigeste ifølge en formueopgørelse i Økonomisk Ugebrev, bakker op om idéen.
Det skriver TV2 på baggrund af Information.
»Jeg er fortaler for, at de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs,« siger Jacob Jelsing til Information.
Han kritiserer i avisen velhavere, der primært fokuserer på at blive endnu rigere i stedet for at bidrage til at løse samfundets udfordringer.
Jacob Jelsing er medstifter af biotekselskabet Gubra, der er noteret på børsen.
En række rige danskere har, siden forslaget om formueskat er kommet frem, meldt sig på banen med deres holdning.
En af dem er Robert Mærsk Uggla, administrerende direktør for A.P. Møller Holding og bestyrelsesformand for Mærsk-koncernen, advarer nu kraftigt mod Socialdemokratiets forslag om en formueskat.
Han mener, at skatten, der vil ramme formuer over 25 mio. kr., vil være »skadelig for Danmark« og påvirke virksomheders adgang til kapital negativt, skriver Berlingske.
Også Vestas-topchef Henrik Andersen meldt ud, at han vil forlade Danmark, hvis skatten bliver en realitet.
Ligeledes har iværksætter Martin Thorborg advaret mod forslaget.

