Milliarderne er rullet ind hos Tesla i fjerde kvartal af 2024, men det nye regnskab er »skuffende«.
Det fortæller Lars Skovgaard Andersen, som er seniorstrateg i Danske Bank.
På trods af, at seniorstrategen ikke er begejstret, ser investorerne ud til at være glade.
Aktien faldt egentlig med omkring 5 pct. straks efter regnskabet, mens så vendte stemningen, og Tesla-aktien er i skrivende stund oppe med 3,6 pct.
Det forstår Lars Skovgaard Andersen dog ikke.
»Tesla har ikke haft en overbevisende indtjening. Selskabet tjener ikke penge nok til at berette stigningen, siger Lars Skovgaard og fortsætter:
»Det er i det hele taget et skuffende regnskab.«
Regnskaber viser en omsætning på 25,7 mia. dollar svarende til 184,2 mia. kr. Det skuffer analytikerne, som havde regnet med en omsætning på 27,3 mia. dollar.
Selskabet lander et resultat på 0,73 dollar pr. aktie mod en forventning på 0,76 dollar pr. aktie fra analytikerne.
Aktien er steget meget det seneste år, men det er ikke selskabets tal, som har sendt den op ifølge seniorstrategen.
»Aktien har handlet på meget andet end deres salg af biler den seneste tid. Den handler mere på Musk,« siger Lars Skovgaard Andersen.
Læs også: Stor dansk aktie fik tæsk: Nu anbefaler børshus at købe den



Stor guide: 57 geniale gaver























