120 mia. dollar.
Et svimlende beløb, der svarer til et sted mellem 10 og 14 Femern Bælt-tunneller. Så mange penge forventes der at blive investeret i vedvarende energiprojekter i USA i 2026 alene, og størstedelen af de massive pengestrømme forventes at blive investeret i solenergi.
Derfor ser den mangeårige aktieforvalter Philip Ripman fra finansgiganten Storebrand Asset Management potentiale i et amerikansk selskab, der forventes at vokse med mere end 14 pct. om året de kommende fire regnskabsår. Selskabet har nemlig udviklet en teknologi, der kan sikre at deres kunder får mere energi ud af deres milliardstore investeringer. Samtidig handler aktien ifølge forvalteren til en »attraktiv værdiansættelse«.