Henter kommentarer

Millionærklubben kan nu opleves live

Investorer og trofaste lyttere af Millionærklubben får nu mulighed for at møde de garvede aktieeksperter fra den kendte podcast.

Euroinvestor og Millionærklubben åbner dørerne for Klubbens lyttere, når podcasten optages live med publikum 25. marts.

Deltagere vil få mulighed for at lytte og stille spørgsmål, når vært Bodil Johanne Gantzel tager deltagerne en tur omkring de seneste udviklinger på aktiemarkedet sammen med Millionærklubbens porteføljeforvaltere, Lau Svenssen og Michael Friis Jørgensen.

Hvis du stiller et spørgsmål under podcastoptagelsen, får du mulighed for at vinde en af de eftertragtede Millionærklubben-kopper. Deltagere kan også blot læne sig tilbage med en croissant og en kop kaffe og få inspiration og viden om, hvad der sker på de finansielle markeder.

Mere information om programmet og billetter findes her.