Se udsendelsen live i videoen ovenover fra kl. 09:00. 

Det gik i begge retninger for de store, amerikanske tech-selskaber Meta Platforms, Alphabet og Microsoft, der aflagde regnskab onsdag aften, for selvom de ikke ligefrem skuffede, synes investorerne alligevel at trække sig lidt tilbage og sende i hvert fald nogle af aktierne nedad i eftermarkedet. 

Millionærklubben tjekker tal og udmeldinger og ser frem mod flere vigtige regnskaber fra Apple og Amazon torsdag.

Dagen byder også på flere danske regnskaber, bl.a. en frisk kvartalsopgørelse fra D/S Norden, der opjusterede forleden. CEO Jan Rindbo er med på en telefon med sin udlægning af opjustering og regnskab.

I studiet debatterer CEO i Gesda Capital, Peter Garnry, og chefanalytiker i Svenssen & Tudborg, Lau Svenssen, markedsstemningen og gårsdagens udmeldinger fra den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell.

Vært: Bodil Johanne Gantzel

Millionærklubben er sponseret af Saxo Bank, og du kan følge Millionærklubbens porteføljer her.

Du kan lytte til dagens udgave af Euroinvestor Morgennyheder her:

Podcast

Investorerne reagerer på ny rentemelding og techregnskaber

Hver morgen opdaterer Euroinvestors finansjournalister dig på de vigtigste historier om dine aktier og i øvrigt om alt det, der påvirker økonomien - især din egen. »Morgennyheder« er frit tilgængelig på alle de platforme, hvor du normalt lytter til podcast, herunder Apple's Podcasts og på Spotify. Husk at følge og abonnér på podcast'en, så du altid er helt klar til en ny dag på de finansielle markeder. Vært: Nikolaj Sanderhoff