Modegigant i stor fyringsrunde

Hos modegiganten Boozt kommer man med noget af en bombe mandag eftermiddag.
Den dansk-svenske kæmpe kan nemlig fortælle, at man har planer om at fyre cirka 10 pct. af arbejdsstyrken i årets første kvartal, fremgår det af en børsmeddelelse.
Det sker på baggrund af en 'strategisk beslutning om at tilpasse organisationen'.
Tilpasningen går ud på at skrue op for brugen af kunstig intelligens-værktøjer.
»Vi har med succes anvendt teknologi til at strømline driften og forbedre effektiviteten. Som en del af denne igangværende transformation tilpasser vi nu vores arbejdsstyrke for at afspejle de effektiviseringer, vi har opnået,« udtaler topchef Hermann Haraldsson.
Af meddelelsen fremgår det videre, at de berørte medarbejdere vil blive tilbudt støtte.
Boozt havde 1.170 ansatte ved årsskiftet 2023/2024.
Selskabet ventes at præsentere fjerde kvartalsregnskab for 2024 den 7. februar 2025.
Opdateres..

Stor guide: 57 geniale gaver

