Aktionærer har sluppet deres mikrochip-aktier, og markedet er slået så langt ned, at det kan være interessant at kaste sine penge ind markedets mest markante spillere.
Vurderingen kommer fra den amerikanske storbank Morgan Stanley, som peger på to aktier, der ifølge dem vil dominere markedet det næste årti, skriver CNBC.
Mikrochips sidder i stort set al teknologi, selvom du nok ikke skænker dem en tanke – lige fra din bil og mobil til din blender og høretelefoner. Den lille dims er på den måde helt uundværlig i produktionen af en bred skare ting, og for blot et år siden var der en global mangel på mikrochips.
Alligevel er selskaber, der producerer mikrochip, ikke blevet skånet for røde tal. Morgen Stanley mener, at der findes tre ledende producenter: Taiwan Semiconductor Manufacturing Company, Samsung, og Intel. På et år har de tre giganter hver især fået barberet mellem 19 og 27 procent af aktiekursen.
Morgan Stanley forventer, at Taiwan Semiconductor Manufacturing Company og Samsung vil dominere markedet det næste årti, mens Intels fremtid er mere usikker. De to selskabers succes skal ses i forlængelse af, at de – ifølge storbanken – er de eneste med et støberi af en sådan kaliber, at de kan producere de nyeste, mindste og kraftigste slags mikrochips til blandt andet kunstig intelligens og 5G.
Læs også: Hastemøde i den russiske centralbank
Læs også: Investeringsveteran om billig C25-aktie: 'Den er markant undervurderet'


Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner
