Han har flere gange kritiseret online-opslagsværket Wikipedia, og nu lancerer manden bag Tesla og SpaceX, Elon Musk, sin egen konkurrent: Grokipedia.

Mandag aften løftede Musk sløret for online-leksikonet, hvor brugere kan læse artikler redigeret af hans AI-firma, xAi.

På Grokipedia kan man slå emner op, som angiveligt er 'faktatjekket' af Elon Musks AI-robot, Grok.
På Grokipedia kan man slå emner op, som angiveligt er 'faktatjekket' af Elon Musks AI-robot, Grok. Grokipedia

Besøger man sitet, bliver man mødt af et simpelt logo og et søgefelt, hvor man kan slå emner op.

»Målet er at skabe en open source og omfattende samling af al viden,« skriver Musk i et tweet.

I september lovede han, at Grokipedia »bliver en massiv forbedring af Wikipedia«, som han har kritiseret for at være politisk venstredrejet.

Musk har blandt andet beskyldt Wikipedia, hvor alle kan gå ind og redigere, for at være kontrolleret af aktivister på den ydre venstrefløj.

Men meget af indholdet på Grokipedia er ifølge The Verge taget fra Wikipedia og tilsyneladende rettet til og 'faktatjekket' af Musks AI-chatrobot, Grok.

Lanceringen af Grokipedia er ikke første gang, at Musk, verdens rigeste mand, tilsyneladende forsøger at påvirke informationsudvekslingen på nettet.

I 2022 gik han efter at købe Twitter, i dag X, da han ifølge Time Magazine mente, at det kunne blive »platformen for ytringsfrihed«. 

Efter købet var gennemført, genåbnede X adgangen for folk som konspirationsteoretikeren Alex Jones, som var blevet bandlyst for at sprede misinformation, skriver New York Times.

Siden har Musk lanceret chatrobotten Grok for at udfordre ChatGPT. New York Times mener i en undersøgelse at være kommet frem til, at Grok er programmeret til at være mere højredrejet.

Millionærklubben

De japanske aktier har fart på i øjeblikket og det toneangivende Nikkei-indeks rundede tidligere på ugen en historisk milepæl. Samtidig har landet fået sin første kvindelige premierminister, der varsler nye politiske vinde.  Hvad betyder det for investorerne, og giver det gode aktiemuligheder? Det diskuterer Millionærklubben blandt andet med seniorporteføljemanager i Maj Invest Valueaktier Ulrik Jensen denne onsdag.  Med i studiet er også aktiechef i HC Andersen Capital Michael Friis Jørgensen, der opdaterer os på de friske regnskaber fra ind- og udland, rentemøde i USA onsdag aften og hvad der ellers flytter markedet her til morgen. Vært: Adam Geil