Henter kommentarer

Næsten alle medarbejdere i velkendt AI-firma truer med at sige op


 

Et drama udspiller sig for tiden i OpenAI, og nu truer langt størstedelen af de ansatte med at sige op, hvis ikke bestyrelsen går af.

Det skriver Bloomberg. OpenAI, som står bag chatrobotten ChatGPT, har omtrent 770 ansatte, og over 700 af dem har skrevet under på et brev, hvor de erklærer, at de siger op - medmindre bestyrelsen går af.

Bølgerne går højt i OpenAI, fordi bestyrelsen har opsagt den ellers vellidte topchef Sam Altman med begrundelsen om, at han havde løjet for bestyrelsen.

Siden har OpenAIs direktion i forsøgt at få Altman genansat, dog uden held, da pladsen er gået til den tidligere Twitch-chef Emmett Shear.

Læs også: AI-selskab har fået ny topchef efter mystisk drama

De mere end 700 ansatte i OpenAI mener, at de er »ude af stand til at arbejde for eller med personer, som mangler kompentence, dømmekraft og kærer sig om vores mission og ansatte«.

Samtidig vil kræver de, at Altman retunerer til OpenAI, for ellers vil de ansatte sige op og flytte til Microsoft, er angiveligt har sagt, at er er ledige pladser til alle OpenAI-ansatte.

Sam Altman var med til at stifte OpenAI, og mandag kom det frem, at Microsoft nu har ansat ham.

Microsoft sidder på 49 pct. af ejerskabet i OpenAI.

Læs også: Microsoft ansætter fyret AI-topchef til nyt projekt

Læs også: Analytiker om Microsofts ansættelse af fyrede OpenAI-direktører: 'En klar sejr'