Naturgasprisen dykker på børsen i Amsterdam, hvor der dermed rådes en smule bod på de markante prisstigninger i kølvandet af krigen i Ukraine.

Prisen ligger onsdag eftermiddag 26 pct. lavere end tirsdag i 156 euro per megawatt-time. Faldet følger markante udsving i denne uge, hvor prisen mandag toppede i 335 euro per megawatt-time.

Råvareanalytiker hos Danske Bank, Jens Nærvig Pedersen, ser ifølge Berlingske prisfaldet som et udslag af lettelse.

- Det er interessant, efter udmeldingerne om gasimporten i går, og den nuværende vejrsituation i Nordeuropa. Det ser ud som om, en lettelse har ramt markedet, efter klarificeringen af sanktionerne på gashandelen, skriver Jens Nærvig Pedersen på Twitter.

EU-Kommissionen kom tirsdag med et udspil, der skal reducere leveringen af russisk gas med to tredjedele allerede i år.

Læs også: Coloplast venter ikke større påvirkning fra russisk gasstop

Læs også: Carlsberg udtaler sig om situationen i Rusland

.\˙ MarketWire