Netcompany-aktien lagde stærkt fra land i mandagens børsåbning.
Aktien hamrede op med over 8 pct., men efter cirka en halv times handel er opturen faldet tilbage til en fremgang på 0,7 pct.
Udviklingen sker efter IT-selskabet tidligere på morgen annoncerede, at Netcompany køber det danske selskab SDC i en milliardhandel.
SDC er et dansk selskab, der laver IT-løsninger til finanssektoren.
Det vil foregå således, at et nyoprettet selskab ejet af Netcompany og SDC vil fusionere til ét samlet selskab, der bliver fuldt ejet af Netcompany.
Prisen lyder på 1 mia. kr., som betales kontant. Den kontante betaling finansieres via eksisterende kreditfaciliteter.
Transaktionen forventes at blive gennemført omkring midten af 2025, under forudsætning af regulatoriske godkendelser og øvrige sædvanlige betingelser.
Du kan læse mere om milliardhandlen her.
Læs også: Efter vild kursstigning: Så stort potentiale ser analytikerne i Danske Bank
Læs også: Stort finanshus skruer op for potentialet: Mener Novo-aktien står foran voldsom stigning

