2025 var et godt år for Netcompany.
Sådan lyder konklusionen fra it-selskabets topchef, André Rogaczewski, i et interview med Euroinvestor, efter selskabets tirsdag morgen åbnede regnskabsbøgerne. Her fortæller han også, hvor den fremtidige vækst blandt andet skal hentes.
»Det er et stærkt regnskab, hvor vi runder 1 mia. euro i omsætning og beviser, at vi er yderst relevante i Europa. Vi har også vundet en af de største ordrer i selskabets historie,« forklarer topchefen.
Han henviser til et af selskabets digitale systemer, der skal håndtere varer, der bevæger sig mellem Storbritannien og EU via Nordirland.
Kontrakten har en værdi på op mod 2,1 mia. kr. over en syvårig periode.
Ser man fremad, er optimismen fortsat intakt. Netcompany forventer at løfte omsætningen med 15-20 pct. i 2026. Men hvor skal væksten komme fra?
Ifølge André Rogaczewski gør selskabets skalérbare it-platforme det billigere at udvide forretningen, da de mindsker behovet for store fysiske kontorer på nye markeder.
Han kigger i høj grad mod vores store nabo mod syd, Tyskland. Netcompany har nemlig allerede fået foden inden for i München Lufthavn, hvor selskabet gennem de sidste 1,5 år har hjulpet med digitaliseringen.
For at vinde terræn på blandt andet det tyske marked skruer selskabet nu yderligere op for investeringerne. Der satses stort på salgsafdelingen og ansættelse af eksperter, der kombinerer forretningsforståelse med et dybt kendskab til det lokale marked, uddyber direktøren.
Investorerne har reageret positivt på regnskabet og sender aktien op med over 3,1 pct. i tirsdagens handel.
Læs også: Finanshus ændrer syn på Novo Nordisk-aktien kort før vigtigt regnskab
Læs også: Økonom fælder dom over Netcompany: Fornuftigt
Millionærklubben Eksklusiv: Nordiske aktier står for tur - sådan finder du regionens aktiefavoritter
Interesserer du dig for investering, kender du sikkert de danske aktier til hudløshed, men hvad med de svenske, norske og finske? Hvilke selskaber står stærkt i en foranderlig verden, og hvilke muligheder ligger gemt – måske endda glemt – hos vores nordiske naboer?
Til dette eksklusiv-arrangement tirsdag den 24. februar kigger Millionærklubben mod nord. Kom og få indblik i det overordnede økonomiske miljø og en præsentation af en række nordiske aktier, som panelet finder særligt interessante i disse tider.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Michael West Hybholt, stifter af og aktieanalytiker i Regulær Invest,
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
og Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst bliver klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer


