Henter kommentarer

Netcompany trodser forventningerne


Den danske it-virksomhed Netcompany kommer ud af årets første tre måneder med en højere omsætning, end hvad analytikerne havde spået.

Forventningen lød på 817,8 mio. kr., men ifølge det netop offentliggjorte regnskab lyder omsætningen på 855,8 mio. kr. Det er 23 pct. højere end samme periode sidste år, hvor omsætningen lød på 695 mio. kr.

»I første kvartal 2021 voksede vi 23 pct. og fortsatte vores stærke momentum fra sidste år og leverede høj kvalitet i alle vores projekter forskellige steder geografisk. Det rører mig dybt at se, hvordan vores medarbejdere har taget et forandret arbejdsmiljø til sig, og jeg er forbløffet over den præstation, vi har leveret sammen med vores kunder,« udtaler administrerende direktør André Rogaczewski i forbindelse med regnskabet.

Netcompaynes nettoresultat lander på 199,5 mio. kr. mod 92,8 mio. kr. i samme kvartal sidste år.

I løbet af det seneste år har virksomheden været på flere store opgaver. Blandt andet står Netcompany bag Smittestop-appen og vandt for nylig udbuddet om at skulle lave et digitalt coronapas.

Læs også: Dansk biotektopchef i overraskende exit: Derfor stopper jeg

Læs også: Børsdebutant med kendis i spidsen får forrygende start