De seneste fem års tid har været en hård omgang for aktien i Nike, der står bag nogle af de mest ikoniske kondisko.

Mandag lukkede Nike-aktien i kurs 39,09 dollar, hvilket er den laveste kurs siden 2014.

Nike-aktien blev sendt ned med 4 pct. i mandagens handel. Det skete samme dag, som storbanken UBS kom med nye brugtmarkedsspriser for Nike.

- Nye data fra UBS Evidence Lab viser, at priserne på Nike-fodtøj på brugtmarkedet for sneakers faldt med 2,9 pct. år-for-år i juli, hvilket markerer den tredje måned i træk med tilbagegang, lyder det fra analytiker Jay Sole, ifølge Bloomberg News.

Siden nytår er Nike-aktien faldet med 38 pct.