Danske aktier går på Kristi Himmelfartsferie med et lille plus, selvom der var bedre stemning tidligere på dagen.

C25-indekset, der tæller de mest populære danske aktier, steg med 0,2 pct. i onsdagens handel.

I top blandt danske aktier var den rødglødende kabelkæmpe NKT, der fortsætter med at imponere investorerne, mens Bavarian Nordic i den modsatte ende ikke var specielt populær hos investorerne.

Læs også: Lundbeck smadrede forventningerne: Analytiker kalder det et af de stærkeste regnskaber

NKT endte for første gang nogensinde over kurs 1.000 kr. for en aktie.

Det seneste år er aktien steget med 101 pct., og aktien steg med 7,3 pct. i onsdagens børshandel.

Dagens kurshop kom i kølvandet på et historisk regnskab, der overgik analytikernes forventninger.

I første kvartal opnåede selskabet den største kvartalvise ordreindgang nogensinde, hvilket du kan læse mere om her.

Læs også: H+H-aktien dykker efter regnskab

I den anden ende af C25-indekset kunne man finde vaccinekæmpen Bavarian Nordic, der præsenterede nogle skuffende tal for investorerne.

Bavarian Nordic-aktien endte nede med 5,1 pct.

Salget landede på 1.058 mio. kr., hvilket var under de 1.130 mio. kr., som analytikerne havde spået.

Indtjeningsmarginen målt på EBITDA landede på 16 pct., og var noget lavere end analytikernes forventning, der lød på 24 pct.

Bavarian Nordic opjusterede tidligere på ugen sine forventninger til året, og resten af regnskabet kan du dykke ned i her.

Dagens fem bedste i C25-indekset:

NKT: +7,3 pct.
A.P. Møller - Mærsk B: +2,8 pct.
FLSmidth & Co.: +2,6 pct.
Rockwool: +2,4 pct.
A.P. Møller - Mærsk A: +2,3 pct.

Dagens fem dårligste i C25-indekset:

Zealand Pharma: -7,6 pct.
Bavarian Nordic: -5,1 pct.
Coloplast: -1,9 pct.
Genmab: -1,7 pct.
Carlsberg: -1,6 pct.

Læs også: Nyt inflationstal med grim overraskelse: Største stigning siden 2022

Læs også: Lau Svenssen satser på to nye aktier: 'Der er ved at være krudt i skidtet'

Millionærklubben

Den seneste tid har atter bragt liv i vækstaktierne, men betyder det farvel og tak til value-investering? Millionærklubben tjekker de to klassiske aktiegrupper sammen med teknisk analytiker Lars Persson og valueinvestor Per Juul fra Juul Valueinvest i studiet. Panelet ser desuden på dagens aktuelle regnskaber fra NKT og Bavarian Nordic og med på en telefon er CFO Roland M. Andersen fra regnskabsaktuelle FL Smidth. Vært: Bodil Johanne Gantzel

SÆRARRANGEMENT, Millionærklubben Eksklusiv: Investeringstendenser – sådan finder du morgendagens vinderaktier
Det kan være svært at finde gode investeringsmuligheder lige nu, men der er dog visse holdepunkter, du kan læne dig op ad, hvis du vil blive klogere på fremtidens lukrative investeringsmuligheder. Torsdag den 28. maj stiller Millionærklubbens faste ekspertpanel op til debat og giver gode råd om dét at finde interessante investeringstemaer og konkrete aktier til porteføljen. Hør bl.a., hvordan de hver især bliver inspireret og “finder” gode aktier, og få tips og gode råd om alt lige fra risiko til tidshorisonter og balance i porteføljen.
Alt det og meget mere kan du blive klogere på denne aften, hvor nogle af branchens mest interessante personligheder får lov at give deres besyv med. Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Michelle Nørgaard, selvstændig aktiestrateg.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer