Kabelkæmpen NKT har underskrevet en rekordordre på kabelprojektet Eastern Green Link 3 i Storbritannien.
Det melder C25-selskabet fra morgenstunden.
Kontrakten har en værdi på mere end 2,2 mia. euro, og er dermed NKTs største enkeltordre på et kabelprojekt. Måler man i standard metalpriser, løber værdien op i 1,7 mia. euro.
- Kontrakten for EGL3 er en vigtig milepæl for NKT og for udbygningen af det britiske elnet. Vi er stolte over at tage dette vigtige skridt sammen med National Grid og SSEN Transmission, udtaler topchef Claes Westerlind.
Kontrakten er et joint venture mellem National Grid Electricity Transmission og SSEN Transmission.
NKT-aktien er nede med mere end 6 pct. siden årets start.
Millionærklubben Eksklusiv: Det regner med udbytter - hvor skal de investeres?
Det er den tid på året, hvor ikke bare foråret ruller ind over land – det gør også masser af udbytter fra de børsnoterede selskaber. For mange er det måske en kærkommen lejlighed til at forsøde tilværelsen en smule, men skal du ikke bruge pengene til noget specifikt her og nu, er geninvestering i markedet en oplagt mulighed.
Til dette eksklusiv-arrangement onsdag den 25. marts sætter Millionærklubben fokus på udbytter og debatterer, hvordan man som privat investor håndterer udbytteaktier i porteføljen. I løbet af aftenen bliver du også klogere på, hvilke muligheder panelet ser i de aktuelle markeder, og hvor de selv ville placere eventuelle udbytter for derved at få mest muligt afkast ud af dem fremover.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Ole Søeberg, aktiestrateg hos Brock Milton Capital og stifter af Nordic Investment Partners,
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
og Michelle Nørgaard, investor og aktiestrateg.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer

