Paul Krugman, vinder af Nobelprisen i økonomi, er optimistisk omkring inflationen i USA, efter rapporten for udviklingen i forbrugerpriserne i december i torsdags viste det sjette månedlige fald i træk.
»Torsdagens rapport for forbrugerpriserne var rigtig gode nyheder. Jeg mener, rigtig, rigtig gode nyheder,« skriver Paul Krugman i New York Times, hvor han i mange år har haft en klumme.
Læs også: Sydbank om C25-selskab: Køb
Forbrugerprisernes stigning i december aftog til 6,5 pct. på årsbasis mod 7,1 pct. i november. I juni toppede forbrugerprisstigningerne i 9,1 pct. Selv om faldende priser på benzin var med til at dæmpe inflationen i december, hæfter økonomiprofessoren sig dog ved en "hurtigt opbremsende" inflation gennem flere måneder.
Krugman fremhæver samtidig, at forbrugerpriserne på månedsbasis faktisk faldt med 0,1 pct.
Derfor mener han, at det bliver sværere og sværere at være pessimist omkring kampen mod inflationen, som sidste år var i sit højeste i 40 år. Alligevel er den amerikanske centralbank, Federal Reserve, det stadig.
»Men forsøget på at forblive pessimistisk med hensyn til inflation begynder at føles en smule desperat.«
Læs også: Norsk gigant forgylder aktionærerne
Paul Krugman var selv i den lejr, hvor også centralbanken var, som mente, at inflationsstigningerne ville være "forbigående", "Team Transitory", som han betegner det, og selv om der er en erkendelse af, at inflationen steg mere og varede længere end forestillet, så er tegnene nu på, at den rent faktisk var forbigående i sin karakter.
Han fremhæver, at en stor del af prisstigningerne skyldtes økonomien abrupte nedlukning og tilsvarende genåbning på grund af pandemien, men nobelprisvinderen erkender også, at økonomien fik lov at løbe for varm tilbage i 2021, fordi politikerne i Washington og centralbanken pumpede penge ud i den.
»Nu er overtaget imidlertid på den anden fod, hvor inflationspessimister sandsynligvis begår de samme fejl, som inflationsoptimister begik for halvandet år siden,« vurderer Paul Krugman.
Federal Reserve har et mål om prisstabilitet, hvilket den udtrykker som en årlig kerneinflation på 2,0 pct. Bankens foretrukne mål er kerneprisdeflatoren, PCE Core, der senest for november er opgjort til 4,7 pct. Altså, stadig langt næsten tre gange for højt.
Centralbanken hævede sidste år sin rente syv gange fra omtrent nul til senest 4,25-4,50 pct. I december indikerede bankens ledelse desuden, at renten i år vil blive sat yderligere 1,00 pct.point op til 5,375 pct. og slutte der. Investorerne er dog uenige og ser renten toppe i 4,93 pct. til juni, inden den vil blive sat ned til 4,48 pct. inden nytår.
Læs også: Efter vildt fald: Så store rabatter gives på en brugt Tesla
Læs også: Storbank: Investorerne bør forberede sig på en hård landing
.\˙ MarketWire
