Olieprisen er nu over 90 dollar for første gang siden november 2022. 

Det bemærker Nordea i en kommentar mandag morgen.

Stigningen skyldes først og fremmest udmeldinger om, at både Saudi-Arabien og Rusland fortsat vil begrænse produktionen, vurderer den nordiske storbank.

Læs også: Vigtigt pejlemærke for aktiemarkedet har fået 'positive briller på'

De økonomiske nøgletal for både euroområdet og Kina har ellers været overraskende svage i den seneste tid. Men det har ikke været nok til at få olieprisen ned, forklarer Nordea.

Den stigende dollarkurs forstærker yderligere effekterne af den højere oliepris. Det betyder, at olieprisen målt i danske kroner nu er på det højeste niveau siden november sidste år.

Læs også: Matas-topchef sælger aktier for 5,7 mio. kr

Den højere oliepris følges nøje, fordi den kan få konsekvenser for både forbrugere og virksomheder. 

Forbrugere kan se sig nødsaget til at lægge flere penge ud for transport og andre varer og tjenester, der er afhængige af olie. 

Virksomheder kan også blive ramt af de højere omkostninger, hvilket kan føre til stigende priser og lavere vækst.

Læs også: Kina bliver måske aldrig verdens største økonomi

Læs også: USA's centralbank frygter at sætte mulighed for blød landing over styr