Den nordiske storbank Nordea tilslutter sig Qivalis, som er et konsortium af europæiske banker, der arbejder på at etablere en reguleret, euro-denomineret stablecoin.

Det skriver Nordea i en pressemeddelelse onsdag morgen.

»Det digitale betalingsinstrument gør brug af blockchain-teknologi og har til formål at være en pålidelig europæisk betalingsløsning i det digitale økosystem og dermed et sikkert fundament for fremtidige services indenfor digitale aktiver,« fremgår det af meddelelsen.