Nu er året gjort op i for en af landets største banker.
Således har Nordea netop fremlagt dugfriske regnskabstal for det forgangne år, og samtidig sætter storbanken ord på sine forventninger til 2026.
Her står det klart, at Nordea blandt andet fortsat forventer en egenkapitalforrenting på over 15 pct.
I 2025 kommer Nordea ud med et resultat efter skat 4,8 mia. euro, viser tallene.
Det er lavere end samme periode sidste år, hvor Nordea kunne fremvise et resultat efter skat på 5 mia. euro.
Til gengæld lander tallet, som analytikerne havde ventet, viser Bloomberg-data.
I det forgangne år kan Nordea melde om en egenkapitalforretning på 15,5 pct. mod 16,7 pct. i 2024. Tallet i kvartalet lander på 14,4 pct.
Egenkapitalforrentning er et mål for sammenhængen imellem, hvad virksomheden tjener, og hvad det ejer og fortæller noget om et selskabs evne til at skabe afkast ud fra de værdier, som virksomheden råder over.
Ser man på driftsindtjeningen, lander tallet på 11,7 mia. euro i 2025, og det flugter med forventninger fra analytikerne.
Samtidig kan Nordea for 2025 melde om et driftsresultat på 6,3 mia. euro. Her havde analytikerne venter, at tallet ville lande i samme niveau.
Nordea lægger op til at udbetale udbytte til sine aktionærer. Således har bestyrelsen forestlået at man på sin generalforsamling senere på året beslutter at udbetale 0,96 euro pr. aktie.
Det svarer til omkring 68 pct. af årets nettoresultat.
Ligeledes har bestyrelsen besluttet at foreslå på generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til at beslutte udbetaling af midtvejsudbytte i 2026, står der i regnskabet.
»Midtvejsudbyttets størrelse er tiltænkt fastsat til et niveau svarende til cirka 50 % af Nordea-koncernens nettoresultat for seksmånedersperioden frem til 30. juni 2026, dog med et maksimalt samlet beløb på EUR 3 mia.,« lyder det mere præcist fra banken.
Opdateres

