Den nordiske storbank Nordea afslutter 2024 med et rekordresultat.
Det viser et dugfriskt årsregnskab for 2024, som banken har lagt frem torsdag morgen.
Nordea har haft nettorenteindtægter i 2024 for 7,59 mia. euro. Her havde analytikerne ventet nettorenteindtægter for 7,58 mia. euro, ifølge data fra Bloomberg.
For året lander Nordea således et resultat på 5,059 mia. euro - det svarer til 37,7 mia. kr.
Dermed er det endelige resultat nogenlunde på niveau med analytikernes ventede resultat på 5,05 mia. euro. Det er en fremgang fra sidste år, hvor resultatet lød på 4,9 mia. euro.
Egenkapitalforrentningen i perioden lander på 16,7 pct. Det er over analytikernes forventning på 16,15 pct. Dog er det ikke lige så godt som i 2023, hvor nøgletallet lå på 16,9 pct.
Egenkapitalforrentning er et mål for sammenhængen imellem, hvad virksomheden tjener, og hvad det ejer og fortæller noget om et selskabs evne til at skabe afkast ud fra de værdier, som virksomheden råder over.
Nordea løfter sløret for sine finansielle forventninger for 2025 i regnskabet. Her venter banken en egenkapitalforrentning over 15 pct., samt at have en udbyttebetalingsgrad på 60-70 pct.
Af regnskabet fremgår det også, at der er udbytte på vej til aktionærerne i Nordea. Det kan du læse mere om her.
Nordea er Nordens største finanskoncern med forretning i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Nordea koncernen har mere end 10 mio. kunder og 1.240 bankfilialer.
Millionærklubben byder 20. Februar indenfor til årets første Millionærklubben Eksklusiv. Hver evig eneste dag vælter det ud med historier om aktier og selskaber i en grad, der kan få enhver investor til at miste overblikket. Men fortvivl ikke, for der findes rent faktisk metoder, som du kan benytte til at vurdere, om den ene eller den anden virksomhed er god, sund og værd at investere i. Millionærklubben sætter fokus på alt det, du relativt let selv kan undersøge, inden du trykker på købsknappen, og debatterer, hvilket forarbejde der gør dig i stand til at forstå selskabets sundhedstilstand, inden du smækker hånden på kogepladen. Alt sammen så du kan træffe investeringsbeslutninger på et oplyst grundlag. Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde: Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg, Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital, Michael West Hybholt, direktør i Regulær Invest. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer



Stor guide: 57 geniale gaver























