Stormen af usikkerhed, som er blæst indover de amerikanske forbrugere og investorer med indsættelsen af Donald Trump, kan skabe en giftig cocktail for aktiemarkedet.
Det skriver Nordea i en morgenrapport. Den nordiske storbank peger på flere faktorer, som kan holde den amerikanske centralbank i skak og øge uroen på de finansielle markeder.
I sidste uge landede nemlig en rapport, som kan udskyde yderligere rentenedsættelser.
»Særligt vil fredagens University of Michigan forbrugertillidsrapport, som viste at forbrugerne forventer, at inflationen vil stige med 4,9 pct. i det kommende år, betyde, at Fed ikke kan sænke renten på onsdag eller i den nærmeste fremtid,« skriver Nordea, som vurderer, at det er Donald Trumps egen handelspolitik, som skaber bekymringen hos den amerikanske forbruger.
Læs også: Tilliden til Trump i frit fald: 'Vi har aldrig set ham så langt under vand'
Både på aktiemarkedet og hjemme i stuerne hos boligejerne er der længe blevet higet efter lavere renter, men Donald Trumps fokus på handelskrig har langsomt sat snakken om rentenedsættelser på pause for en stund.
Men udsigten, til at den amerikanske centralbank ikke kommer til at rokke på sig den kommende tid kombineret med en amerikansk præsident, der skyder den ene toldtrussel efter den anden mod sine allierede, kan altså risikere at sende aktiekurserne længere ned.
»Handelspolitisk uro og stram pengepolitik fra centralbankerne vil være en giftig cocktail for aktier, der allerede er under pres. Det stoppede dog ikke aktier fra at stige mod slutningen af sidste ugen, men tiden vil vise, om det blot er en kortvarig optur, før at aktier sætter kursen mod laver niveauer igen,« skriver Nordea.
Læs også: Forvalter: Trumps sats kan gøre dette aktiv til fremtidens guld
Optimismen på aktiemarkedet var stor, da Donald Trump vandt det amerikanske præsidentvalg, men siden indsættelsen er der sket et markant stemningsskift.
Torsdag nåede nedturen en ny bund, da det amerikanske hovedindeks S&P 500 blev sendt ned i korrektionsniveau, hvilket betyder et fald på 10 pct. fra den seneste top.
Fredag var der dog god stemning på markedet, og hovedindekset steg mere end 2 pct.
Læs også: Børshus anbefaler at købe dansk folkeaktie - kan være meget mere værd
Læs også: Investorer modtager rekordhøje udbytter


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner